Vi kender det vist alle

Uldtrøjen snurrer i maskinen og når vi tager den ud, kan kun en nyfødt passe den.

For at undgå dette, anbefaler jeg følgende behandling:

Afhængig af din maskines hårdhed, kan mine projekter vaskes på uldprogram 30° i vaskemaskine – dog ALTID i en vaskepose og gerne med et godt uldvaskemiddel.

Dit emne lægges fladt til tørre i ønsket facon. Her i huset bruger vi bl.a. et komposthegn til at lægge det på – se billedet...

Vask ikke dit uld alt for tit. Det er ikke nødvendigt, og ofte kan du med fordel benytte en tåget morgen til at hænge trøjen udenfor. Fibrene rejser sig igen og luftningen vil ofte være tilstrækkeligt til, at du igen har et friskt og velduftende stykke tøj, som bevarer uldens naturlige lanolinindhold og dermed sin helt utrolige evne til at isolere og modstå fugt.