Garn

Jeg holder meget af at strikke med uldgarn. Det er ikke tungt på pindene. Så det belaster ikke nakke, albuer og hænder nær så meget som andre typer garn.

Jeg strikker ALDRIG med syntetisk garn. Det bliver elektrisk, knitrer og er væmmeligt at arbejde med.

Uldgarnet giver altid det flotteste resultat – synes jeg…

Mange er uldforskrækkede og bryder sig ikke om at have uld direkte på kroppen. Jeg tror meget af det stammer fra vores barndom, hvor ulden var dårligt forarbejdet.
I dag der findes masser af uld der er behandlet og spundet så det ikke kradser.

Den – uden sammenligning – bedste forhandler af uldgarn ligger i Aalborg.
Kvaliteterne er i top! Ikke noget med nøgler der er samlet af flere stykker. Super service og ultra hurtig levering. Det kan virkelig anbefales at handle hos Kirsten, Lisette, Liselotte & Kenneth.

Besøg butikken på www.garnudsalg.dk

Garnudsalg

Der findes selvfølgelig også masser af andre gode og spændende garnforretninger.

Her er et udpluk af dem jeg har gode erfaringer med:

Butikkenvedhøjen – kvalitetsgarn, alt i udstyr og ikke mindst; fantastisk service.

Sommerfuglen.dk – her findes meget lækkert garn, opskrifter, tilbehør og bøger.

Katia - Bombay

Katia – Bombay

Englegarn.dk – her findes også meget lækkert garn, opskrifter m.m. Her får du også hurtig og god hjælp til opskrifterne hvis du kløjs i dem. Og så forhandler de det lækre “Katia Bombay”  garn som ungerne elsker!

Eventyrgarn.dk – her kan jeg købe det “Navia” garn jeg holder meget af at bruge til filttøflerne.

Og endelig er jeg meget begejstret for vores lokale butik i Nykøbing F “Betty Garn“. Butikken har ikke en webshop, hvilket jeg synes er en skam. Men de har altid meget lækkert garn på lager. Og så kan du ALTID få hjælp til opskrifter, teknik og meget mere af kompetente og dedikerede ansatte. Besøg evt. bettygarn.dk eller butikken på Skolegade 8, 4800 Nykøbing F.