Orange panik

Jeg har åbenbart helt mistet min sans for at beregne hvor meget garn jeg skal bruge til et projekt… På de sidste to projekter er jeg løbet tør for Silk/Mohair!

Til det første projekt løb jeg tør for farven “støvet brun”. Verdens bedste garnleverandør er p.t. løbet tør for den farve og selv om Liselotte var så sød, at gennemrode sine “gemmere” efter en rest, var der desværre ikke mere. En efterlysning må der til…

I går aftes ramte panikken! Til næste projekt – som er en haster – løber jeg snart tør i farven “orange”. Helt utroligt som min indre regnemaskine trænger til nye batterier… Gode råd var dyre.

Så sent i aftes – da katastrofen stod bøjet i neon – måtte jeg til tasterne og se om farven var på lager på Indekildevej. Pyh det var den! Men det var jo ikke gjort med at sende en bestilling og en bøn. Der skal jo også være tid til at pakke lige netop min pakke – i dag – så den kan nå at være her senest i morgen.

Klokken 9:46 her til formiddag lyder der et lille “pling” fra min mail. En pakke er på vej til dig! Det er simpelthen VERDENSKLASSE service!

Stor tak skal der lyde til nogle fantastisk engagerede mennesker der altid går den ekstra mil for at gøre kunderne glade!

Orangepanik

Kommentarer er meget velkomne, jeg bliver glad for dem alle

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *