I dag er jeg taknemmelig for…

SommerDet er tidlig morgen på den lille farm. Det blæser og rusker udenfor. En snedrive har lagt sig tilrette på terrassen.

Jeg kigger billeder og drømmer mig tilbage til det fantastiske forår sidste år. Med dagens bedste kop kaffe, ButButBut og strikketøjet i morgensolen på terrassen. Hestene der nyder solen og overvejer, om det ikke er tid at smide vinterpelsen. Forårssolen der glitrer i sundet.

Jeg krydser fromt fingre for, at næste forår bliver lige så godt.

Så i dag er jeg taknemmelig for, at husene er varme og hule. Hestene gumler roligt på morgenmaden i stalden og vufferne putter i kurven lige her ved siden af mig. Alt imens jeg – lidt utålmodigt – venter spændt på “En hjertesag” af Annette Danielsen. For hjerter må der til!

Kommentarer er meget velkomne, jeg bliver glad for dem alle

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *