En ny tid er på vej…

Det er tidlig morgen. Hele huset sover, her er meget stille. Hundene putter under dynen i kurven ved siden af mig. Jeg strikker, drikker dagens bedste kop kaffe og nyder stilheden.

Pernille flytter hjemmefra i dag. Det er hendes sidste morgen hjemme. Hvor er det underligt. Alle forældre ved, at denne dag vil komme. Den skal komme. Og selv om vi har vidst det hele tiden, og har haft 20 år til at vænne os til tanken, vil vi savne hende frygteligt. Men også glæde os. P er lykkelig, og det er helt som det skal være. Mange dejlige kapitler af Pernilles bog har vi skrevet i fællesskab, nu fører hun selv pennen. Vi glæder os til at læse med. Glæder os til at følge hende på sidelinien. Hun er på rette spor.

Så endnu en hue må der til. Ikke så skør som jeg normalt laver dem. Men en hue som dagen kalder på; stolt, eftertænksom og kærlig.

Eftertænksom hue

Eftertænksom hue

Kommentarer er meget velkomne, jeg bliver glad for dem alle

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *