Overspringshandlinger!

Jeg øver mig rigtig meget! Mit Fair Isle fåreprojekt skrider lige så stille og roligt fremad. Jeg har afsluttet kroppen og er startet på det ene ærme. Her savner jeg virkelig en ærmerundpind. Magic Loop er super fint, men med tynd tråd og Fair Isle, ja så trækker det store veksler på mine albuer og min tålmodighed. Jeg havde jo også valgt en opskrift på ultra tyndt garn og én tråd. Suk. Det holder bare slet, slet ikke.

Så jeg laver den ene overspringshandling efter den anden… Da jeg følte mig nogenlunde sikker i at låse både mønster- og baggrundsfarve og rytmen gled fint, kastede jeg mig ud i min første Fönn-trøje. Se det kørte jo bare! Dobbelttråd Blackhill CottonWool (yndlingsgarnet hvis nogen skulle være i tvivl) det duer! Der er stadig mange fejl, men øvelse gør som bekendt mester…

image_medium2-1

Nyt Fair Isle overspringshandlingsprojekt måtte der til!
Så jeg fandt en lækker nybegynder-fair-isle-opskrift! I samme genre; FÅR! Nu i sne og på en hue. Jeg er forelsket! Baa-Ble hat er min kommende vinter favorit! Nr. 3 er på pindene nu. Selvfølgelig i Blackhill CottonWool… Dén opskrift kan jeg varmt anbefale! Den er godt skrevet, lige ud af landevejen og let at forså. Det er bare opskriftskræs for en strikker!
Jeg har erstattet pompon’en med hæklede snore. Jeg synes de holder bedre i længden end en pompon. Også selvom jeg har et fint pomponapparat… Jeg er vild med den hue!

IMG_4018-1 IMG_4017-1

Kommentarer er meget velkomne, jeg bliver glad for dem alle

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *